9.4 Sammentolkning af kemiske data i nye undersøgelsesboringer (trin 2a)

I trin 2a ”Nye kemiske kortlægningsresultater” skal de nye vand og sedimentkemiske data sammenstilles og –tolkes med lithologiske og eventuelt hydrologiske informationer fra de nye undersøgelsesboringer. I figur 9.2 er vist et eksempel på sammenstilling af udvalgte nye data i en undersøgelsesboring.

figur9_2

Figur 9.2 Eksempel på sammenstilling af udvalgte data fra en ny undersøgelsesboring placeret i Brabranddalen ved Århus (Hansen & Thorling, 2008).

Sammentolkningen af dataene fra den nye undersøgelsesboring vist i figur 9.2 foregår ved en beskrivelse af kemiske, geologiske og hydrologiske sammenhænge. Figur 9.2 viser data fra en 150 m dyb undersøgelsesboring med 4 filtre. I figur 9.2 er vist vandkemiske data (kolonne 1-4), grundvandsstrømningen baseret på MIKE SHE modelleringer (hovedsagelig horisontal fra 40 m.u.t., kolonne 5), sedimentkemi (kolonne 6), redoxgrænser (kolonne 8). De kvartære aflejringer i boringen er domineret af sandede sedimenter med en tykkelse på op til 100 m med smeltevandsler i den øverste del og moræneler i den nederste del. I den nederste del af boringer er der fundet impermeabelt ler fra Eocæn.

Der er fundet 7 redoxgrænser i boringer, hvor den dybeste ligger ca. 90 m.u.t. Tilstedeværelsen af nitrat i grundvandsmagasinet og en lav reduktionskapacitet (0,02-0,16 vægt % pyrit) understøtter de hydrologiske resultater, som viser en høj simuleret strømning på op til 4 m per år og fundet af redoxzonerne i boringen (Hansen og Thorling, 2008).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *