9.6 Eksempel på sammentolkning: Sammenhæng mellem nitrat og lerdæklag

Heterogen geologi
Sammentolkningen af vandkemi med nedtrængningsdybden af nitratfronten og lerlagstykkelser i de øverste jordlag, baseret på geologiske og geofysiske data, giver mulighed for identifikation af geologiske vinduer. Her er lerdæklaget ikke sammenhængende, men indeholder permeable sandede indslag ved jordoverfladen med hydraulisk kontakt til grundvandet. Disse geologiske vinduer kan være vanskelige at identificere, og dette sker bedst ved sammentolkning og er et vigtigt element i udpegningen af områder, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat.

I et heterogent geologisk område vil nitratfronten have en stærkt varierende indtrængningsdybde, og man vil her kunne finde oxiderede vandførende lag under reducerede ler og siltlag, idet den heterogene geoglogi giver anledning til et komplekst strømningsmønster, der ofte alene kan erkendes gennem de geokemiske egenskaber af grundvandsmagasinet. Dette kan ud over nitratholdigt vand under grå lerlag også være forekomster af hydraulisk stærkt vandførende lag, hvor kalken er udvasket af det strømmende vand, hvor de omgivende mindre hydraulisk ledende lag fortsat er kalkholdige. Det er processer som disse, det er vigtigt at identificere, når sårbarheden af grundvandsmagasinerne i et heterogent område skal kortlægges.

Farvebeskrivelserne af sedimentet fra en boring kan vise mange redoxgrænser (farveskift mellem rødlige og grålige farver). Dette kan vidne om geologiske vinduer, der ikke altid opdages, hvis der ikke ses på sedimenternes farvebeskrivelse. Dermed er iagttagelse af repeterende redoxskift i en boring en vigtig indikation på, at grundvandsmagasinet er sårbart over for nitrat.

På figur 9.3 ses et eksempel fra Århus Syd-området, hvor nitratfronten baseret på farvebeskrivelser fra jordlagene, er sammenholdt med et samtolket lertykkelseskort. På grund af den heterogene geologi i Århus-Syd området er der store variationer i nitratfrontens beliggenhed inden for korte afstande flere steder med repeterende redoxskift.

figur9_3

Figur 9.3 Nitratfrontens dybde under terræn sammenstillet med kort over samtolket lertykkelse (mindre end 15 meter) i dybdeintervallet 0-30 meter under terræn (Århus Amt, 2006b).

Generelt er der en god overensstemmelse mellem de steder, hvor nitratfronten er trængt dybt ned (> 7 m.u.t.), og de områder, hvor der er en < 15 meter samlet lerlagstykkelse i de øverste 30 meter.

Det fremgår også af figuren, at der er steder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem en dybt beliggende nitratfront og en lille tykkelse af lerlagene i de øverste 30 meter. Dette kan have en naturlig forklaring som f.eks. at den umættede zone er stor, eller at der forekommer geologiske vinduer, hvor nitraten er trængt ind under tykke lerdæklag. Når der konstateres uoverensstemmelse mellem lerlags tykkelsen og beliggenheden af nitratfronten i et område, bør dette dog også resultere i, at kortet over lerdæklagene samlede tykkelse i de øverste 30 meter revurderes ved at gennemgå de geologiske og geofysiske oplysninger i området.

I områder med mindre komplicerede geologiske forhold vil udbredelsen af redoxgrænsen typisk udvise langt mindre variation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *