9.7 Eksempel på sammentolkning: Kemiske og hydrogeologiske forhold

Ved at kombinere grundvands- og sedimentkemiske data (grundvandskemi, sedimentkemi, farvebeskrivelser, kalkindhold fra SESAM undersøgelserne), med geologiske og geofysiske oplysninger kan data styrke hinanden i tolkningen af laggrænser og hydrauliske forhold (Hansen m.fl., 2006). Et eksempel på en sådan sammentolkning er vist i figur 9.4, som viser et ca. 4 km langt geokemisk og geologisk profilsnit gennem en begravet dal syd for Århus. De kemiske data er her brugt til at kalibrere den geologiske model for området. F.eks. er nitratfrontens beliggenhed tolket til stort set at være sammenfaldende med overkanten af lerdæklagene. Selve sammentolkningen er sket i en iterativ proces, hvor det er nødvendigt at inddrage alle datatyper og alle fagligheder, idet det ofte vil blive nødvendigt at forkaste de indledende konceptuelle modeller. Samtidig skal der findes et passende niveau af generalisering og detaljering i forhold til den faktiske heterogenitet, der vil være til stede på næsten alle skalaer.

figur9_4

Figur 9.4 a: Geologisk profilsnit, b: skematisk vand og geokemisk profilsnit af Hasselager-Hørning-Jeksendalen syd for Århus (Hansen m.fl., 2006).

I figur 9.5 ses et andet eksempel på en sammentolkning af sedimentkemiske og geologiske data langs randen af en moræneflade syd for Slagelse på lille skala. I alt 14 boringer blev gennemført langs en ca. 700 meter lang linie og på baggrund af analyser af sedimentprøver var det bl.a. muligt at beskrive udbredelsen af to till enheder, hvor overgangen bestod af mere sandet materiale og derfor viste sig at have stor betydning for vandtransporten i området. Fordelingen og udbredelsen af oxiderede og kalkholdige lag bidrog ligeledes til forståelsen af vandets strømningsmønster. Eksempelvis fremstod laget af smeltevandsler stadig reduceret og kalkholdigt, mens de mere sandede og hydraulisk aktive lag fremstod kalkfrie og oxiderede. Kombinationen af geokemiske og geologiske forhold styrede således fordelingen af bl.a. pesticider og nitrat, hvor sidstnævnte var begrænset til de oxiderede lag karakteriseret ved lave indhold af ferrojern (Ernstsen, 1999).

figur9_5

Figur 9.5. Et 750 meter profil under landbrug ved Frankrup, syd for Slagelse. Øverst: Udbredelsen af forskellige typer sedimenter samt udbredelsen af till enheder. Nederst fordelingen af kalkholdige lag samt oxiderede lag karakteriseret ved geokemisk miljøer, hvor de oxiderede lag indeholder nitrat og lave indhold af ombytteligt ferrojern, og de reducerede nitratfrie jordlag fremstår med høje indhold af ombytteligt ferrojern.

I figur 9.6 vises et eksempel på et geokemisk profil fra Ringsted kortlægningsområdet. Pilene angiver teoretiske strømningsbaner for den grundvandskemiske udvikling. Desuden er angivet grundvandskemiske karakteristika for de forskellige magasiner i området. Kortlægningen viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem de grundvandskemiske forhold i kalkmagasinet og de geologiske og hydrogeologiske forhold i magasinet og dets dæklag (Vestsjællands Amt, 2006).

figur9_6

Figur 9.6. Skitse af konceptuel grundvandskemisk model for Ringsted kortlægningsområdet. Pilene angiver teoretiske strømningsbaner for den grundvandskemiske udvikling. I kaserne er vist grundvandskemiske karakteristika (Vestsjællands Amt, 2006).

I figur 9.7 og 9.8 er vist et eksempel fra Fyn, hvor vandtyper og grundvandsforekomsterne er sammenstillet med de forskellige geologiske lag i Fynsmodellen (Fyns Amt, 2005). Sammentolkningen af data er brugt til at vurderer nitratsårbarheden af de forskellige grundvandsforekomster på Fyn.

figur9_7

Figur 9.7 Konceptuel hydrogeologisk model for Fyn (Fyns Amt, 2005).

figur9_8

Figur 9.8. Vandtyper og grundvandsforekomster i de forskellige lag identificeret i den konceptuelle hydrogeologiske Fynsmodellen vist i figur 9.7.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *