2. Indhold og anvendelse af Hydrologisk vejledning

Der eksisterer en mangfoldighed af vejledninger i hydrologisk modellering og grundvandsmodellering (ASTM, 1992; ASTM, 1994; van Waveren et al., 1999; Middlemis, 2000; Henriksen et al., 2001; Scholten, 2002; US EPA, 2003; Refsgaard et al., 2005; Scholten et al., 2007; US EPA, 2009; Scholten and Refsgaard, 2010). Der findes meget skriftligt materiale med vejledninger til god modelleringspraksis for grundvandsmodellering fx MoST som blev udviklet under EU projektet HarmoniQuA ( vandmodel.dk/xpdf/appendix-a_most-tasks-and-activities.pdf ) og ”Håndbog i Grundvandsmodellering” (Sonnenborg og Henriksen, 2005). Endelig findes der detaljerede specifikationer af dataformater og leverancer til databaser, som fx hvilke modeldata, der skal lægges ind i GEUS’ modeldatabase. Dette materiale har udgjort grundlaget for Geovejledning 2 og 7 samt diverse administrative præciseringsnotater, udarbejdet i forbindelse med grundvandskortlægningen.

Der har været behov for en afklaring vedr. snitfladen til administrationsgrundlaget og Hydrologisk vejledning udgør i denne sammenhæng den faglige vejledning og state-of-the-art vedr. god praksis i hydrologisk modellering, fx faglig vejledning af alle de forhold der i modelprocessen bør og skal inddrages i de forskellige modeltrin. Administrativt og i forbindelse med bl.a. udbud af kortlægningsmodeller, har Miljøstyrelsen i administrationsgrundlaget behov for at sikre ensartethed vedr. opgavens udførelse fx afgrænsning af det ’administrative indvindingsopland’, der benyttes af slutbrugere (kommuner) som grundlag for indsatsplaner vedr. grundvandsbeskyttelsen, ligesom den administrative praksis i grundvandskortlægningen kan være anderledes end beskrevet i geovejledningen, fx i gennemførsel af fem trinsmodellen beskrevet i kapitel 4, eller konsekvent brug af eksterne reviewere eller alternative konceptuelle modeller. Der vil altid være en vekselvirkning mellem anbefalinger vedr. faglig god praksis og administrationsgrundlaget.

Ved at stile efter en wikipedia web løsning, er der mulighed for at opdatere Hydrologisk vejledning og administrative vejledningsafsnit (notat om administrative hydrologiske valg) løbende med fortsat vekselvirkning.

Hensigten med denne opdatering af tidligere geovejledninger vedrørende hydrologisk modellering i relation til grundvandsbeskyttelse og kortlægning (fx modellering af indvindingsoplande og grundvandsdannelse) er at give en samlet faglig vejledning til hydrologisk modellering jf. en strukturering af modelprocessen i fem trin jf. Figur 1. I hvert trin indeholder Hydrologisk vejledning en beskrivelse af god praksis i hydrologisk modellering opdelt på i alt 15 aktivitetsafsnit, med henvisninger til litteratur og baggrundskapitler (Håndbog i grundvandsmodellering).

 

Figur 1: Strukturering af modelproces, aktiviteter, metoder og baggrundskapitler.

I kapitel 3 præsenteres et kort resume af den internationale videnstatus med hensyn til god modelleringspraksis med fokus på de generelle konklusioner om hvilke principper, der bør følges for at sikre en god kvalitet i hydrologisk modellering.

Kapitel 4 og 5 indeholder selve vejledningen med aktivitetsafsnit i god praksis. For hvert trin (se Figur 1 og 2) opridses de tilhørende modelleringsopgaver med konkrete henvisninger til, hvor mere detaljeret vejledning findes. Herudover er der udarbejdet opdaterede vejledningsafsnit 5.1 – 5.10 om emner og problemstillinger, der erfaringsmæssigt er vigtige og hvor det eksisterende vejledningsmateriale fra de hidtidige Geovejledninger 2 og 7 er forbedret ud fra opnåede erfaringer og nye forskningsresultater.

I vejledningsafsnit 5.11-5.15 gives vejledning og god praksis i emnerne datatilgængelighed og parameterisering, modellering i urbane rum, modellering af indvindingsoplande og grundvandsdannelse, samt genanvendelse af eksisterende modeller.

Kapitel 6 indeholder en konklusion med et sammendrag af de væsentligste elementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *