3.3 Hvordan sikres god kvalitet i hydrologisk modellering

Kvalitetssikring (KS) kan defineres som ”den proceduremæssige og operationelle ramme som benyttes af en organisation der har ansvaret for et modelleringsstudie med sigte på (a) at opnå konsensus mellem de involverede parter om modelleringens gennemførelse; (b) at sikre et passende højt teknisk videnskabeligt niveau af alle delopgaver; og (c) at sikre at alle model baserede analyser er velbegrundede og reproducerbare” (Scholten et al., 2007).

Vigtige principper til at sikre god kvalitet i modelleringsprocessen er:

  1. Der skal skabes optimale betingelser for en aktiv dialog mellem alle aktører (vandressourceforvalter [1], modellør og interessenter) med henblik på at opnå en fælles forståelse samt skabe konsensus om den udførte modellering. Før modelleringsopgaven påbegyndes bør parterne i fællesskab helt konkret afklare om der er tilstrækkelig data til det ønskede ambitionsniveau.
  2. Der skal gennemføres eksterne reviews (peer reviews eller model audit afhængigt af opgavetypen ved højt ambitionsniveau/detailberegninger ) af selve modelleringsarbejdet. Det skal gennemføres af fagfolk, som har modelleringsmæssig erfaring og indsigt i at gennemfører selve modelleringsopgaven, og som desuden er eksterne (uafhængige) i forhold til opgavens parter.
  3. Modelleringen skal udføres i henhold til en god modelleringspraksis (fx denne vejledning), der er generelt accepteret og videnskabeligt funderet. Vejledningen skal dels bidrage til en videnskabeligt funderet teknisk løsning af opgaven og dels sikre en fælles forståelsesramme blandt alle involverede aktører og minimere risikoen for konflikter opstået pga. uklarhed om procedurer og metoder.
  4. Usikkerhedsvurderinger skal foretages med inddragelse af alle væsentlige aspekter, som fx usikkerheder på data, modelparametre, den geologiske tolkning og den konceptuelle model, uanset om usikkerhederne kan kvantificeres eller ”kun” kan behandles kvalitativt. Usikkerhedsvurderinger skal gennemføres lige fra begyndelsen af et projekt og inddrages i dialogen mellem alle projektets partnere. Helt konkret skal de 3-5 væsentligste kilder til usikkerhed ved afslutning af trin 2 (konceptualisering) udvælges og det skal aftales mellem partnerne hvordan usikkerhedsanalysen skal gennemføres. Tilsvarende skal kravene til en models nøjagtighed til brug for 3D partikelbanesimulering af indvindingsoplande og 3D grundvandsdannelse til specifikke magasiner løbende vurderes i samspil mellem modellør, vandressourceforvalter og interessenter.
  5. Der skal i videst muligt omfang gennemføres valideringstest mod uafhængige data for de typer situationer, hvortil modellen påtænkes anvendt. Hvis der fx skal beregnes grundvandsdannelse eller indvindingsoplande er det vigtigt at inddrage valideringstests der omfatter pejlinger og vandføringsmålinger fra punkter, der ikke har indgået i kalibreringen, ligesom det er vigtigt at inddrage bløde data såfremt sådanne foreligger (aldre, vandkemi og potentialekort). Det samme gælder data fra tidsperioder med ændrede klima-, indvindings- og arealanvendelse i forhold til kalibreringsperioden, såfremt sådanne data foreligger. Modellens gyldighed og valideringsstatus skal beskrives med angivelse af dens dokumenterede anvendelsesmuligheder og dens begrænsninger (beskrivelsen skal være specifik).
  6. Modellering skal betragtes som en læringsproces, hvor der skal frembringes ny viden og erkendelse. Bl.a. derfor skal der være mulighed for at vende tilbage til tidligere delopgaver i modelleringsprocessen ( feed-back loops), hvis der opstår ny erkendelse undervejs i modelleringsprocessen. Mere konkret betyder det, at kalibreringen bør foretages ved brug af invers modellering i en iterativ proces, der indeholder en kritisk vurdering af, hvorvidt modellen opfylder såvel de kvantitative som de kvalitative (bløde) kriterier. Benyttes en stationær strømningsmodel, bør det overvejes at kalibrere den for dynamiske situationer for bedre at kunne validere modellen.
  7. Dokumentationen af modeljobbet skal sikre gennemskuelighed mht. de anvendte metoder og tilgrundliggende antagelser fra alle interesserede parter. Endvidere skal de dominerende usikkerhedskilder angives, og betydning for modelresultater klart fremgå.
  8. Der skal ske en dokumentation så modellen er reproducerbar. Dette er nødvendigt for at tredjemand på et senere tidspunkt kan foretage en gennemgang af modellen for vurdering af dennes kvalitet (post-audit mod nye data), eller udføre nye scenarie simuleringer samt ved opdatering af modellen eller af modeller for tilgrænsende områder.

[1] Vandressourceforvalteren er den myndighed som har ansvar for at udbyde en hydrologisk kortlægningsopgave (stat, region, kommune, vandforsyning mv.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *