4.1 Aktørerne og de fem trin i modelleringsprocessen

Et modelleringsstudie vil typisk involvere fire forskellige grupper af aktører med hver deres ansvarsområde i modelleringsprocessen:

  • Vandressourceforvalter , som er ansvarlig for forvaltningen af vandressourcen og således ansvarlig for at modelstudiet udformes, så det bidrager til at løse deres opgaver.
  • Modellør , som er ansvarlig for den tekniske gennemførelse af den givne modelleringsopgave. Modelløren er ofte fra et rådgivende firma.
  • Reviewer er en person som gennemfører et eksternt review af modelleringsstudiet. Revieweren skal have forståelse for opgavens formål, indsigt og erfaring med modellering. Revieweren udpeges af og refererer til Vandressourceforvalteren, men vil i praksis ofte også give råd, som er nyttige for Modelløren.
  • Interessenter er organisationer, der kan have interesser på spil i forbindelse med opgaven. I grundvandskortlægningen er det dels kommuner, som skal arbejde videre med indsatsplaner, og dels personer/organisationer som kan blive påvirket af indsatsplanerne, som fx landbrug, vandselskaber og miljøorganisationer. En interessent kan vælge at lade sig bistå af en rådgiver.

Modelleringsproces kan opdeles i følgende fem trin (Figur 2):

  • TRIN 1: Model studieplan . I dette trin formuleres de samfundsmæssige og institutionelle rammer, målsætningen og kravspecifikationerne for modelstudiet. En vigtig opgave i dette trin er at analysere og fastsætte kravene til nøjagtighed af modelresultaterne, som vil variere fra opgave til opgave afhængig af hvor store økonomiske og politiske interesser, der står på spil. Derfor er involvering af interessenter væsentlig her. Endvidere udvælges Modellør og Reviewer. Dette trin afsluttes med en aftale mellem Vandressourceforvalteren og Modelløren om arbejdets gennemførelse. Opgaverne og aktiviteterne er listet i Tabel 1 (Afsnit 4.2).
  • TRIN 2: Data og konceptualisering . I dette trin indsamler Modelløren al relevant viden og data og opstiller en konceptuel model, som skal danne grundlag for den efterfølgende numeriske modellering. Det væsentligste element i den konceptuelle model er opstillingen af en hydrostratigrafisk model, men der skal også tages andre beslutninger for den numeriske model, som fx valg af initial- og randbetingelser, hvilke procesligninger skal benyttes (hvilken strømningsligning i umættet zone; opsprækkede medier eller ej, mv.), tidslig og rumlig diskretisering og hvilke inputdata skal drive modellen, ligesom størrelsesordnerne i områdets vandbalance skal vurderes. Under dette trin vælges også den software (model kode) som skal benyttes i den numeriske modellering. Opgaverne og aktiviteterne er listet i Tabel 2 (Afsnit 4.3).
  • TRIN 3: Model opstilling . Det indebærer at transformere den konceptuelle model til en numerisk model ved hjælp af den valgte model kode. Det kræver ofte omfattende data håndteringsopgaver. Når den første modelkørsel er gennemført revurderes de nøjagtighedskrav der er opstillet under Trin 1, og der opstilles en kalibrerings- og valideringsplan med tilhørende nøjagtighedskriterier. Opgaverne og aktiviteterne er listet i Tabel 3 (Afsnit 4.4).
  • TRIN 4: Kalibrering og validering . Kalibrerings- og valideringsopgaverne er teknisk krævende discipliner. Når de er gennemført vurderes usikkerhederne i modelleringen og modellens troværdighed og anvendelighed til de forskellige formål beskrives med fremhævelse af de anvendelsesområder, hvor modellen er dokumenteret via tests at kunne opnå en given nøjagtighed, og de områder, hvor modeltest enten fejlede på grund af for stor unøjagtighed eller ikke har kunnet gennemføres på grund af manglende data. Opgaverne og aktiviteterne er listet i Tabel 4 (Afsnit 4.5).
  • TRIN 5: Simulering og evaluering . I dette trin anvendes modellen til de ønskede formål. Der gennemføres usikkerhedsvurderinger af modelsimuleringerne med inddragelse af de væsentligste usikkerhedskilder (fx inputdata, modelparametre, geologi, øvrig modelstruktur). Opgaverne og aktiviteterne er listet i Tabel 5 (Afsnit 4.6).

Figur 2: De fem trin i modelleringsprocessen (Refsgaard, 2007).

Bemærk at de sidste fire Trin afsluttes med en rapportering og et eksternt review samt en dialog (møde) mellem Vandressoruceforvalteren, Modelløren, Revieweren og, i relevante tilfælde, Interessenter. Her godkendes arbejdet i det pågældende Trin samt en detaljeret arbejdsplan for det kommende Trin, som kan være opdateret på grundlag af resultaterne fra de hidtidige Trin.

Yderligere detaljer om de fem Trin fremgår af Tabellerne 1-5. Her er de forskellige opgaver og de tilhørende aktiviteter listet. Endvidere er angivet, hvilke aktører der er hovedansvarlige for de forskellige opgaver. Endelig er der konkrete henvisninger til yderligere vejledning, afsnittene 5.1 – 5.15, eller i anden litteratur. Opgaverne og aktiviteterne i Tabellerne 1-5 skal betragtes som vejledende og er nyttige at have som checklister. Afhængig af den konkrete modelleringsopgave vil nogle af opgaverne og aktiviteterne måske ikke være relevante.

Et væsentligt element i vejledningen er, at aktørerne regelmæssigt skal tage stilling til, om det er nødvendigt at vende tilbage til tidligere delopgaver i modelleringsprocessen. Det kan eksempelvis være relevant hvis kalibreringsresultaterne viser, at der ikke er konsistens mellem den geologiske tolkning og øvrige feltdata som fx trykniveauer og koncentrationer i grundvandsmagasinerne eller vandføringer. I sådanne tilfælde aktiveres feed-back loops. Disse feedback loops er for overskuelighedens skyld ikke medtaget i tabellerne 1-5, der derfor umiddelbart kan signalere at modelleringsprocessen er lineært fremadskridende, hvilket ofte ikke vil være tilfældet. Feed-back loops kan ikke forudsiges på forhånd og kan derfor være vanskelige at tage hensyn til i en kontrakt. I den forbindelse kan det være en god ide at indbygge en mulighed for tilkøbsydelser i kontrakten med Modelløren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *