1. Indledning

Det har længe været kendt, at kalkbjergarter er særdeles velegnede som grundvandsmagasiner. H. Ødum skriver således i 1935 (Ødum, 1935): ”Det bedste vandførende jordlag, man kan få her i landet, er fast kalksten eller kalkklippe, der er fuld af store revner og sprækker, hvori vandet kan bevæge sig frit og uhindret”. Kalkmagasiner er stadig vigtige grundvandsressourcer og i dag kommer ca. en tredjedel af Danmarks indvinding af drikkevand fra kalkmagasiner (Figur 1).

figur_1

Figur 1. Kort over udbredelsen af kalkmagasiner i prækvartæroverfladen og placering af vandværksboringer der er boret til kalk (fra Nygård, 1993).

Indvindingsforholdene i kalken afviger imidlertid på en række områder fra indvindingsforholdene i sandmagasiner. Det gør at kortlægningsstrategien bør tilrettelægges anderledes med hensyn til kalkmagasiner. For eksempel foregår strømningen i kalkmagasiner primært i sprækker og kun sekundært i matrix og kan derfor være vanskelig at forudsige. Et andet eksempel er at kalken oprindeligt er aflejret i et marint miljø, og den ferske ressource derfor som oftest er begrænset nedadtil af marint residualt saltvand med risiko for optrængning af det salte vand i forbindelse med indvinding. Endvidere har hidtidige danske undersøgelser i kalkmagasiner vist at det ved kortlægning af kalkmagasiner er vigtigt at have fokus på de naturligt forekommende problemstoffer: klorid, nikkel, fluorid, strontium og arsen udover de menneskeskabte forureningsstoffer som nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer.

Der er gennem årene udført en lang række hydrogeologiske undersøgelser af kalken i Danmark i forbindelse med vandforsyning og grundvandskortlægning. Endvidere eksisterer der et omfattende erfaringsgrundlag om kalkens hydrogeologiske egenskaber i Københavnsområdet fra store anlægsprojekter som Øresundsforbindelsen og Københavns Metro. Generelt fremgår det af referencelisten i det omfang sådanne undersøgelser er benyttet i vejledningen, men herudover skal der specielt henvises til følgende nyttige baggrundslitteratur:

  • Denmark (Nygaard, 1993). I: The Hydrogeology of the Chalk of North-West Europe.
  • Kalk og kridt I den danske undergrund (Thomsen, 1995). I: Danmarks geologi fra Kridt til i dag.
  • Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, hovedrapport (Klitten m.fl., 2006).
  • Lavpermeable horisonter i skrivekridtet – Fase A (Nielsen m.fl., 2008).

Formålet med denne geo-vejledning er at samle erfaringer fra de mange undersøgelser af kalken og give et overblik over væsentlige elementer ved kortlægning af kalkmagasiner, og gennem anbefalinger sikre en ensartet tilgang til kalkkortlægning i hele landet. Vejledningen skal ses som et supplement, med særligt fokus på kalk, til de øvrige geo-vejledninger udarbejdet i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning og som hver især behandler mere specifikke emner:

  • Jordprøver fra grundvandsboringer. Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten. Geo-Vejledning 1 (Ditlefsen m.fl., 2008).
  • Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Geo-Vejledning 2 (Iversen m.fl., 2008).
  • Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. Geo-Vejledning 3 (Jørgensen m.fl., 2008a).
  • Potentialekortlægning. Vejledning i udarbejdelse af potentialekort. Geo-Vejledning 4 (Mielby m.fl., 2009).
  • Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. Geo-Vejledning 5 (Hansen m.fl., 2009a).
  • Kemisk grundvandskortlægning. Geo-vejledning 6 (Hansen m.fl., 2009b).
  • God praksis i hydrologisk modellering. Geo-vejledning 7 (Refsgaard m.fl., 2010).

Det er i geo-vejledningen valgt at fokusere på de naturligt forekommende stoffer og processer i grundvandet samt kemiske processer påvirket af menneskelige aktiviteter. Det er dermed valgt at fokusere på forekomsten af uorganiske stoffer i kalkmagasiner, og det er valgt at undlade at behandle kortlægning af punktforurening med miljøfremmede stoffer som er regionernes ansvarsområde.

I kapitel 2 beskrives rammerne for grundvandskortlægningen kort sammen med de væsentlige elementer som bør inddrages ved planlægning af kortlægningen af kalkmagasiner.

Kapitel 3 giver en indføring i grundlæggende hydrogeologiske forhold som er relevante i forbindelse med kortlægning af kalkmagasiner. Det drejer sig om geologi, strømning i kalk, dannelse af ferskvandsressourcen, forekomst af saltvand og andre naturligt forekommende stoffer samt menneskeskabte forureninger af grundvandet.

Kapitel 4 er udformet som et opslagsværk over konkrete problemstillinger som kan være relevante ved kortlægningen og med anbefalinger til deres løsninger.

Endelig er der i Appendix A-E uddybende beskrivelser af prøvepumpning, boringers ydelse og kapacitet, borehulslogging og logstratigrafi, grundvandsmodellering i kalk samt vandtyper i kalken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *