2.3 Kortlægningsstrategi og metoder

I forbindelse med fastlæggelse af kortlægningsstrategi er det, som nævnt i afsnit 2.1, vigtigt at identificere de områdespecifikke problemstillinger i Trin 1, og dernæst hvilke produkter der forventes at være nødvendige for at kunne løse disse. Herefter kan man som illustreret i Figur 3 opstille en prioriteret kortlægningsstrategi og vælge metoder for Trin 2.

figur_3

Figur 3 . Illustration af processen omkring identifikation af problemstillinger og valg af kortlægningsstrategi.

Grundvandskortlægningens hovedformål er som nævnt indledningsvis en vurdering af nitratsårbarheden, og kortlægningen heraf er beskrevet i Geo-vejledning nr. 5 ”Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed” (Hansen m.fl., 2009a).

Fundamentet for vurderingen af nitratsårbarheden udgøres af de geofysiske, geologiske, hydrologiske og kemiske kortlægningsresultater samt informationer om indvindingsforhold og klima, og det er vigtigt at delresultaterne fra kortlægningen ikke står alene, men tolkes i sammenhæng med alle resultaterne fra de enkelte fagområder som illustreret i Figur 4.

figur_4

Figur 4 . Illustration af sammentolkningen af kortlægningsdata i forbindelse med vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed (Hansen m.fl., 2009a).

Valget af kortlægningsmetoder skal ske ud fra en samlet vurdering af områdets problemstillinger og den eksisterende forhåndsviden om de hydrogeologiske forhold. Da det er sjældent at alle problemstillinger kan løses med den samme undersøgelsesmetode, kan en prioritering af problemstillingerne være en hjælp til at vælge fremgangsmåde for kortlægningsindsatsen. Det er dog vigtigt med et bredt metodevalg så kortlægningen giver en tilstrækkelig forståelse af årsag og sammenhæng i forhold til problemstillingerne, og de særlige forhold for kalk, beskrevet i afsnit 2.2 belyses (se også afsnit 2.3.1).

Beslutningen om hvilke undersøgelser der i sidste ende skal gennemføres, og med hvilke metoder er ikke triviel, idet ingen kortlægningsområder er ens, hverken med hensyn til geologi, hydrologi eller problemstillinger. Dertil kommer at tilgængelige ressourcer og tidshorisonter kan få betydning for de valg der træffes, og dermed også for den detaljeringsgrad og/eller kvalitet det er muligt at få ud af kortlægningen. Det må dog tilstræbes at arbejde frem mod tilstrækkeligt nøjagtige resultater, da resultaterne danner grundlag for de indsatsplaner som kommunerne udarbejder til grundvandets beskyttelse, og de dermed kan få konsekvenser for arealanvendelsen og investeringer i forbindelse med kommunens øvrige planlægning.

2.3.1 Særlige overvejelser for kalkmagasiner

Med henvisning til de særlige geologiske og hydrogeologiske forhold der hersker i kalken sammenlignet med f.eks. sandmagasiner (se afsnit 2.2 og kapitel 3 og 4), beskrives i det følgende kort nogle særlige overvejelser i forhold til strategi og metoder ved kortlægning af kalkmagasiner.

Skalaproblematik
Ved kortlægning af kalkmagasiner er det vigtigt at være opmærksom på kortlægningsskala. Selv om man i grundvandskortlægningen arbejder ned til markskala, så er dette ofte ikke muligt ved kortlægning af kalkmagasiner. Det skyldes blandt andet at det er vanskeligt at kortlægge f.eks. saltvandets beliggenhed og forekomsten og orienteringen af sprækker i stor detaljeringsgrad. Skalaen ved kortlægning af saltvand/kalk kan ofte være meget detaljeret i undersøgelser i boringer og blotninger eller på kildepladser, men samtidig kan det på grund af kalkens egenskaber være meget usikkert at ekstrapolere dette meget detaljerede lokalkendskab til kalken i større områder og modeller, hvor man derfor ofte må anlægge nogle mere generelle betragtninger.

På grund af behovet for at udrede sammenhængen mellem geologi og forekomsten af fersk og salt grundvand samt kortlægge sprækkeformationer og mergellag, kan der ved kortlægning af kalkmagasiner være behov for at sætte flere og/eller dybere boringer og udføre flere logs end ved andre kortlægningsområder.

Saltvand
Det er helt centralt tidligt i kortlægningen at foretage en kvalificeret vurdering af saltvandets beliggenhed i kalken, idet denne er afgørende for den videre indsats. Hvis saltvandet f.eks. ligger meget højt, så der reelt ikke er et ferskvandsmagasin, eller ligger meget dybt i forhold til indvindingen, så behøver man måske ikke beskæftige sig med kortlægning af saltvandet. I alle andre tilfælde vil det som regel være yderst vigtigt at få afdækket saltvandsproblemet i forhold til det ferske grundvandsmagasin.

Modellering af saltvand foretages normalt med vandtransportligninger og -modeller og ikke som stoftransport da klorid opfører sig som konservativt stof. Desuden skal der være ekstra opmærksomhed på at få fastlagt evt. foretrukne strømningsretninger.

Geofysiske metoder
Hvor der kan være forekomst af saltvand, skal opmærksomheden henledes på at elektriske og elektromagnetiske metoder påvirkes af saltvandet i formationen. Det kan gøre det vanskeligt at skelne lavpermeable lerlag (for eksempel fed prækvartær ler) fra saltholdige permeable formationer på grund af sammenlignelige elektriske ledningsevner i lagene. Herved stilles større udfordringer til afgrænsning af grundvandsmagasinet, fastlæggelse af saltvandets beliggenhed og strømningen i kalken.

Ved anvendelse af geofysiske metoder til kortlægning af kalkmagasiner, skal man i øvrigt generelt være opmærksom på at der både kan være andre anvendelsesmuligheder end for kortlægning af sandmagasiner (meget detaljeret information fra borehulslogging og mulighed for logstratigrafi), men også en række specielle forhold at tage hensyn til for nogle metoder. Det kan f.eks. være manglende modstandskontraster mellem kalk med ferskvand og sand, og som beskrevet ovenfor mellem fed ler og kalk med saltvand, eller forhold omkring anvendelsen af forskellige seismiske metoder. Disse forhold vil blive nærmere beskrevet i Kapitel 3 og 4 samt Appendix C.

Problemstoffer
Ligger værdierne for naturligt forekommende stoffer over grænseværdien for drikkevand, kan det betyde at der reelt ikke er et ferskvandsmagasin i området, og analyser heraf er således også vigtige at foretage tidligt i kortlægningsforløbet.

Størrelsesordenen på stofparametre, vandtype og ionbytning og deres indbyrdes beliggenhed i magasinet siger indirekte noget om grundvandets alder og strømningsforhold, og giver – sammen med potentialet – et værdifuldt bidrag til kortlægningen af grundvandets strømning og til opstillingen af den geologiske og hydrokemiske forståelsesmodel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *