3.6 Grundvandskemiske forhold i kalkmagasiner

I dette afsnit vil de grundvandskemiske forhold og dominerende kemiske processer i kalkmagasiner blive beskrevet. Først gennemgås forholdene omkring spredning af kemiske stoffer i kalkmagasiner og forekomsten af kloridholdigt grundvand som ofte sætter en begrænsning for indvindingen i kalkmagasiner. Dernæst gennemgås andre grundvandskemiske forhold i kalkmagasiner; først i forhold til naturlige processer, og til sidst i forhold til kemiske processer påvirket af menneskelige aktiviteter.

De grundvandskemiske forhold i kalkmagasiner beskrives dels med baggrund i resultater fra den nationale grundvandskortlægning og dels baseret på en række undersøgelser af de grundvandskemiske forhold på Sjælland:

  • Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation forårsaget af barometerånding/-pumpning (Jensen m.fl., 2003).
  • Binding af nikkel og frigivelse fra naturlige kalksedimenter (Kjøller m.fl., 2006).
  • Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland (Klitten m.fl., 2006; Larsen & Berger, 2006; Larsen m.fl., 2006).
  • Arsen i kalkmagasiner i Danmark (Kjøller m.fl., 2009).
  • Strontium i grundvand og drikkevand i Roskilde Amt (Watertech, 2005).

Derudover inkluderede projektet: Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt (Kristiansen m.fl., 2009) en analyse af bidraget fra vejsaltning til kloridkoncentrationerne i grundvandet i kalkmagasiner i det nordøstlige Sjælland.

I Appendix E er angivet forslag til definition af grundvandstyper i kalkmagasiner på baggrund af dataanalyse i Nordøstsjælland fra Larsen & Berger (2006).

3.6.1 Spredning af kemiske stoffer i kalkmagasiner

Som beskrevet i afsnit 3.3 foregår grundvandsstrømningen i kalkmagasiner både i matrix og i sprækker. Strømning modelleres bedst ved at betragte kalken som et dobbeltporøst og dobbeltpermeabelt medie, og det komplicerede strømningsmønster påvirker spredningen af kemiske stoffer. Ved matrixstrømning transporteres grundvandet langsomt gennem bjergartens tætte netværk af mikroporer. Ved sprækkestrømning foregår transporten meget hurtigere og strømningen kan endda være turbulent. En undersøgelse af et kalkmagasin i England har vist at 60 – 80 % af vandtransporten foregår gennem sprækker, på trods af at sprækkerne kun kan indeholde 1/29 af grundvandsressourcen (Atkinson, 1975). De to former for strømning i kalkmagasiner udveksler kontinuert vand som illustreret i Figur 39 (Appelo og Postma, 2005). På grund af den hurtige strømning i sprækker, transporteres kemiske stoffer hurtigere gennem kalkmagasiner end f.eks. gennem sandmagasiner, hvor der kun forekommer matrixstrømning. Figur 39 illustrerer således hvordan en puls-injektion af et forurenende stof på jordoverfladen når hurtigere frem ved transport i et dobbeltporøst medie, end ved matrix transport alene. Samtidig dæmpes maksimumkoncentrationen i et givent målepunkt i forhold til ren matrix transport som følge af udveksling med matrix (Appelo og Postma, 2005).

figur_39

Figur 39. Dobbeltporøsitet i kalkmagasiner resulterer i 2 strømningsmåder (A), som påvirker transporten og ankomsttider af en puls-injektion af et forurenende stof på jordoverfladen (B) (Appelo & Postma, 2005).

3.6.2 Kloridholdigt grundvand

Indvinding af drikkevand fra kalkmagasiner begrænses af forekomsten og udbredelsen af saltholdigt grundvand. Den ferske ressource i kalken påvirkes både af menneskeskabte kilder på jordoverfladen og naturlige hydrogeologiske processer i jorden (se afsnit 3.4 og 3.5). I kalkmagasiner er kloridindholdet i grundvandet således en meget væsentlig kemisk parameter. Som tidligere beskrevet er baggrundskoncentrationen af klorid i grundvandet under 30 mg/l, mens grænseværdien for kloridindholdet i drikkevand er 250 mg/l og i Larsen & Berger (2006) defineres en grundvandstype i kalk med forhøjet indhold af natriumklorid ved et kloridindhold > 250 mg/l og et natriumindhold >175 mg/l. Klorid er et konservativt stof i grundvandet der er kemisk inaktivt og dermed ikke omdannes til andre stoffer eller indgår i kemiske reaktioner med sedimentet. Ofte er der i grundvand med et forhøjet indhold af natriumklorid også forhøjede koncentrationer af magnesium (Mg), strontium (Sr) og fluor (F) som enten skyldes forekomsten af havvand eller geokemiske reaktioner og frigivelse af stofferne.

I områderne med indvinding fra kalkmagasiner i Danmark kan et højt kloridindhold i grundvandet stamme fra både naturlige og menneskeskabte kilder. Hvis der i et område er flere forskellige kilder, vil det resultere i en akkumuleret kloridkoncentration i grundvandet. Indvinding fra kalkmagasiner foregår blandt andet i nogle af de tættest befolkede områder i landet med relativ lille grundvandsdannelse. Her er der et stort behov for drikkevand, og der foregår derfor en kraftig indvinding med risiko for optrængning af salt grundvand. Samtidig er risikoen for påvirkning af grundvandskemien fra vejsaltning også stor på grund af urbaniseringen og det tætte vejnet. Modelsimuleringer i et område i Nordøstsjælland (Vestegnens Vandsamarbejde) viste at et tab på 15 % af vejsaltet til grundvandet vil resultere i at kloridindholdet i kalkmagasinerne under bynære områder generelt vil stige med 25-40 mg/l over de næste 20-40 år, mens der ved vejbanefletninger af de større veje kan tilføres op til 125 mg klorid per liter på grund af vejsaltning (Kristiansen m.fl., 2009).

3.6.3 Naturlige kemiske processer

Redoxprocesser
I kalkmagasiner, ligesom i alle andre typer grundvandsmagasiner, er redoxprocesser afgørende for den kemiske tilstand af grundvandet, specielt i forhold til at vurdere kalkmagasinernes nitratsårbarhed. Redoxprocesserne medfører blandt andet at grundvandssedimentets indhold af reducerende stoffer (pyrit, jern(II) og organisk stof) langsomt iltes ved hjælp af grundvandets indhold af iltende stoffer (ilt og nitrat), som udvaskes fra jordoverfladen. Redoxprocesserne foregår naturligt i grundvandet, men accelereres af den menneskeskabte forurening med nitrat (se beskrivelsen af pyritoxidation i næste afsnit under kemiske processer påvirket af menneskelige aktiviteter).

Redoxtilstanden af grundvandet vurderes i forhold til de redoxfølsomme stoffer: ilt, nitrat, jern, mangan, sulfat, svovlbrinte, methan og ammonium blandt andet ved beregning af vandtypen, sedimentkemiske målinger af nitratreduktionskapaciteten og vurdering af dybden til redoxgrænsen efter anvisningerne i Geo-vejledning nr. 5 og 6 (Hansen m.fl., 2009a; Hansen m.fl., 2009b).

Kalk ligevægt
Den mest dominerende kemiske proces i grundvandet i kalkmagasinerne er reaktionen mellem karbonatmineralerne og kuldioxid i det nedsivende vand:

chem_formel_s59_1

I områder hvor der kun er en lav grad af syreproduktion fra naturlige processer i jordbunden, vil kuldioxid kontrollere indholdet af calcium og hydrogenkarbonat (alkaliniteten) i grundvandet. Her vil koncentrationen af calcium typisk ligge under 100 mg/l og bikarbonat under 300 mg/l. Denne grundvandstype findes hovedsagelig hvor grundvandsmagasinerne er artesiske (Larsen & Berger, 2006).

Udfældning af jernholdige karbonater
I reduceret grundvand i kalkmagasiner forekommer der ofte opløst jern og mangan. Indholdet af jern er sandsynligvis kontrolleret af udfældning af jernholdige karbonater som f.eks. siderit, FeCO3.

Ionbytning
Ionbytningsprocesser er almindelige i kalkmagasiner da der ofte ikke er ligevægt mellem saltindholdet i vandfasen i forhold til den faste fase.

Ionbyttet grundvand (Na/Cl >1,25 målt i milliækvivalenter) ses når fersk grundvand bringes i kontakt med marine aflejringer, som har en stor koncentration af natrium adsorberet på overfladen af mineralerne. Ionbyttet grundvand dannes ved følgende proces:

chem_formel_s59_2

hvor -X2 er symbolet på en udbytningsplads på sedimentet i grundvandsmagasinet.

Ionbyttet grundvand kan også defineres ved et Na/Ca (målt i milliækvivalenter) der er større end 1 og et kloridindhold der er mindre end 50 mg/l (Larsen & Berger, 2006).

Ionbyttet grundvand har ofte en forhøjet pH-værdi (8-9) da ionbytningen og adsorption af calcium medfører en øget opløsning af kalk.

Omvendt ionbytning
Omvendt ionbytning i grundvandet (Na/Cl<0,75 målt i milliækvivalenter) finder sted ved stigende natriumkoncentrationer, dvs. når saltholdigt vand infiltrerer et mere ferskt grundvandssediment. Omvendt ionbyttet grundvand ses således ved saltvandsindtrængning eller diffusion fra det underliggende salte grundvand. Omvendt ionbyttet grundvand kan også dannes ved infiltration af natriumrigt vand fra jordoverfalden som f.eks. kan skyldes vejsaltning eller andre saltkilder ved jordoverfladen. Omvendt ionbyttet grundvand dannes ved følgende proces:

chem_formel_s60_1

Frigivelse af fluorid
Fluoridholdigt grundvand i kalkmagasiner skyldes opløsning af fluoridholdige mineraler såsom fluorit/flusspat (CaF2) eller fosforit (Ca 5(PO4,CO3,OH)3F). Fosforit kan have en varierende kemisk sammensætning. Fosforit findes hovedsagelig i såkaldte ”hardgrounds” (kalkbænke der er cementerede som følge af sedimentationsstop og erosion), mens fluorit findes spredt i kalken, især i skrivekridt.

Grænseværdien for fluorid i drikkevand er 1,5 mg/l. Ved koncentrationer over 1,5 mg/l er fluoridkoncentrationen sandsynligvis styret af mineral-ligevægte i kalkmagasinerne. F.eks. vil fluorit reagere efter følgende reaktion:

chem_formel_s60_2

Ionbyttet grundvand kan medføre forhøjede koncentrationer af fluorid hvis grundvandet er i kemisk ligevægt med mineralet fluorit (CaF2) på grund af reduktionen af calcium koncentrationen som følge af ionbytningen (Larsen & Berger, 2006).

Frigivelse af strontium
Der findes ingen danske grænseværdier for strontium i drikkevand. Strontium i grundvandet findes ofte i tilknytning til kalkmagasiner. Specielt er der fundet høje koncentrationer (20-50 mg/l) af strontium i grundvandvandet i flere filtre i skrivekridtet ved Køge Bugt. Til sammenligning kan nævnes at koncentrationen af strontium i havvand er på ca. 8 mg/l (Larsen & Berger, 2006).

Et højt strontiumindhold i grundvandet stammer sandsynligvis fra den naturlige rekrystallisering af aragonit til kalcit hvor urenheder som strontium og magnesium frigives til grundvandet (Watertech, 2005).

Det tyder på (Larsen & Berger, 2006) at koncentrationen af strontium i grundvandet også er kontrolleret af udfældning af strontium-sulfat mineralet coelestin (SrSO4):

chem_formel_s61_1

Ionbytning af grundvand i kalkmagasiner kan også resultere i frigivelse af strontium til grundvandet ved desorption af strontium fra overfladen af mineralerne. Denne proces kan forløbe indtil der er opnået mætning med hensyn til strontianit (SrCO3).

Frigivelse af arsen
Grænseværdien for arsen i drikkevand er på 5 µg/l, og blev i 2001 nedsat fra 50 µg/l på grund af en række veldokumenterede sundhedsskadelige virkninger. På Figur 40 ses den geografiske fordeling af arsen koncentrationer i boringer som er filtersat i kalkmagasiner. Arsen koncentrationen i grundvandet er højere end grænseværdien på 5 µg/l for drikkevand i 14 % af boringerne (Kjøller m.fl., 2009). De højeste koncentrationer af arsen i kalkmagasinerne findes især på den nordvestlige del af Lolland, på Sydsjælland og Nordvestsjælland, på Stevns halvøen samt i den sydlige del af området langs Køge Bugt. På Falster og Møn samt i det meste af Nordsjælland er koncentrationerne under grænseværdien. I Jylland og på Fyn forekommer der enkelte steder koncentrationer af arsen over 5 µg/l, men generelt indeholder grundvandet fra kalken her sjældent koncentrationer af arsen over grænseværdien.

figur_40

Figur 40. Geografisk fordeling af arsen koncentrationer i kalkmagasiner fordelt på kalktyper. Datagrundlaget inkluderer filtersætning i bjergarter med symbolerne k, kk, sk, dk, bk, lk, zk og z i PCJupiter (modificeret efter Kjøller m.fl., 2009).

I kalkmagasiner findes arsen opløst i det reducerede grundvand som også indeholder opløst reduceret jern (se Figur 41). Arsen forekommer hovedsagelig som As(III) i kalken, mens As(V) typisk kun udgør 10-20 %. De primære kilder til arsen i grundvandet i kalken er sulfider og jernoxider. Arsen frigives fra sulfiderne under iltede redoxforhold, og bindes efterfølgende på især jernoxider. Efterfølgende frigivelse af arsen fra jernoxiderne foregår sandsynligvis ved en reduktiv opløsning af jernoxiderne med infiltrerende grundvand med reaktivt organisk stof der fungerer som elektrondonor.

Detaljerede feltundersøgelser af forekomst og fordeling af arsen i et kalkmagasin ved Køge har vist at arsen frigøres fra sedimenterne i den øvre del af kalkmagasinet. Den væsentligste kilde til arsen er jernoxider der er blevet reduceret i den øvre del af kalkmagasinerne. Reduktionen sker som følge af oxidation af organisk materiale der udvaskes fra de glaciale dæklag. I Køge Ådal udgøres dæklagene af glaciale sedimenter og smeltevandssedimenter samt postglaciale enheder af eksempelvis tørv.

figur_41

Figur 41. Fordeling af arsen i seks definerede redox vandtyper (efter Kjøller m.fl., 2009).

I Figur 42 er vist arsen koncentrationer af As-tot og As(V) i seks boringer i det intensivt undersøgte område ved Køge Å. Koncentrationen af As(III) udgør differencen mellem As-tot og As(V). Der optræder lave arsen koncentrationer i de glaciale sedimenter, men med det højeste indhold under tørveaflejringerne. I de øverste meter af kalken ses et stigende indhold af As(V) og As(III) med dybden.

Frigivelse af radioaktive stoffer
Radioaktivitet i dansk grundvand stammer overvejende fra to kilder:

  • Udvaskning af radioaktive stoffer fra den faste fase i undergrunden
  • Atmosfærisk deposition af radioaktive stoffer

Radioaktivitet i grundvandet stammer hovedsagelig fra naturlige kilder, idet f.eks. forurening fra forsøg med atomvåben ikke er væsentlig i forhold til grundvandskvaliteten. Forhøjet indhold af alfa-radioaktivitet i dansk grundvand skyldes hovedsagelig uran i vandet. Grænseværdien for den samlede strålingsdosis i grundvand er 0,1 millisievert per år ifølge EU’s Drikkevandsdirektiv. En undersøgelse af radioaktive isotoper i dansk drikkevand (Miljøstyrelsen, 2006) konkluderede at indholdet er langt under EU’s kriterium for drikkevand. Det er bemærkelsesværdigt at de højeste værdier for radioaktivitet er fundet i kalkmagasiner på Sjælland og på Djursland (Miljøstyrelsen, 2006).

figur_42

Figur 42. Koncentrationer af As-total og As(V) i seks undersøgelsesboringer syd for Køge Å. As(III) udgør differencen mellem As-total og As(V) (efter Kjøller m.fl., 2009).

3.6.4 Kemiske processer påvirket af menneskelige aktiviteter

Pyritoxidation, barometerånding og frigivelse af nikkel
Nikkel i grundvandet kan udgøre et kvalitetsproblem for vandforsyninger i en stor del af det østlige Sjælland (især i Køge Bugt området) hvor der indvindes fra skrivekridt, Danienkalk og Lellinge Grønsand Formationen. Grænseværdien for nikkel i drikkevandet er 20 µg/l. Høje koncentrationer af nikkel i grundvandet forekommer især i områder hvor kalken er højtliggende under tynde glaciale dæklag, og hvor der er sket store sænkninger i grundvandsstanden i de glaciale dæklag som følge af indvinding (Kjøller m.fl., 2006).

Høje koncentrationer af nikkel i grundvandet i kalkmagasiner skyldes frigivelse af nikkel fra sulfidmineraler ved pyritoxidation:

chem_formel_s64_1

Her angiver (1-x) den støkiometriske andel som jern udgør af de divalente ioners plads i pyritgitteret, hvor den resterende del (x) udgøres af nikkel (Kjøller m.fl., 2006).

Oxidationen af de nikkelholdige sulfidmineraler kan forceres af barometerånding. Barometerånding skyldes det fænomen at atmosfærens naturlige trykvariationer forårsager transport af atmosfærisk luft med ilt gennem boringer eller andre huller i gastætte dæklag, således at der er fri passage fra atmosfæren til poreluften i den umættede zone under dæklagene. Ilten, som hermed pumpes ind i den umættede zone, forårsager at der sker oxidation af nikkelrige sulfider (som f.eks. pyrit) hvilket fører til forhøjede koncentrationer af nikkel og sulfat i grundvandet. Desuden vil koncentrationen af calcium stige som følge af syreproduktion ved pyritoxidation hvilket kan føre til dannelse af gips (CaSO4∙2H2O).

Nikkel der frigøres fra sulfidmineralerne ved f.eks. pyritoxidation, vil efterfølgende bindes sekundært til manganoxider, lermineraler eller karbonater. Den sekundært bundne nikkel kan frigøres til grundvandet igen ved hævning af grundvandsspejlet i områder der har været påvirket af barometerånding (se Figur 43). Lokale hydrogeologiske forhold, som forekomster og mægtigheder af indstrømningszoner og hydrauliske barrierer som f.eks. flintlag, er af stor betydning for effekten af den sekundære frigivelse. Modelsimuleringer har vist at mobilisering af nikkel over større afstande (> 500 m) i meget særlige tilfælde (høj sprækkeapertur og –strømningshastighed samt høj kildestyrke) kan resultere i overskridelser af grænseværdien på 20 µg/l inden for en kortere årrække (< 50 år) (Kjøller m.fl., 2006).

figur_43

Figur 43. Eksempel på synkrone stigninger i grundvandsspejl og nikkel koncentrationer i indvindingsboring (DGU nr. 207.1335) ved Brøndby Vandforsyning på grund af tidligere barometerånding og efterfølgende sekundær frigivelse af nikkel ved vandspejlshævninger (efter Kjøller m.fl., 2006).

Udvaskning af nitrat
Det er velkendt at landbrugsaktiviteter resulterer i udvaskning af nitrat til grundvandet i Danmark. Nitratindholdet i iltet grundvand er en direkte refleksion af nitratudvaskningen fra rodzonen til grundvandet da nitraten endnu ikke er omsat. Nitratindholdet i iltet grundvand i kalkmagasinerne overskrider grænseværdien på 50 mg/l for drikkevand i 34 % af målingerne, se Figur 44. Dette resultat er baseret på udtræk af data fra PCJupiter fra oktober 2008 fra overvågningsfiltre (GRUMO) filtersat i kalk (bjergartssymbolerne: bk, sk, k, kk, lk og zk). Generelt er nitratindholdet i iltet grundvand i kalkmagasinerne lavere end i de kvartære sandmagasiner som overvejende er smeltevandssand. Udvaskningen af nitrat til kalkmagasinerne må derfor formodes at være lavere end til de kvartære sandmagasiner hvilket blandt andet skyldes forhold omkring intensiteten af landbrugsproduktionen, jordbundstypen og nettonedbøren.

figur_44

Figur 44. Fordelingen af nitratindholdet i iltet grundvand i overvågningsboringer (GRUMO) i forhold til bjergartstypen ved filteret. Dataudtræk fra PCJupiter fra oktober 2008. Kalk repræsenterer bjergartssymbolerne: bk, sk, k, kk, lk og zk.

Reduktion af nitrat
Dobbeltporøsitet/-permeabilitet i kalkmagasiner med matrix og sprækketransport medfører at omsætningen af nitrat foregår anderledes end i sandede magasiner, hvor der kun foregår matrixstrømning. Der har i kortlægningsundersøgelser ikke været fokus på at måle nitratreduktionskapaciteten af sedimentet i kalkmagasinerne (pers. komm. Vibeke Ernstsen). Dette skyldes sandsynligvis at målinger af nitratreduktionskapacitet ikke kan tillægges stor betydning, hvis grundvandsstrømningen hovedsagelig foregår i sprækker med relativ stor strømningshastighed i forhold til reaktionshastighed af de nitratreducerende stoffer, hvilket medfører kemisk uligevægt mellem den faste fase og grundvandet.

Ved kortlægning af et kalkmagasin ved Thy med frit vandspejl (Jørgensen, 2002) blev der opstillet en tolkningsmodel for forekomsten af nitrat i grundvandet, blandt andet baseret på statistisk behandling af 448 nitratanalyser fra private boringer og brønde. Her blev kalkmagasinet overordnet set tolket opdelt i 3 zoner:

  1. Tynd iltzone på < 5m hvor sprækker og matrix er renset for nitratreduktionskapacitet, og hvor grundvandet er ilt- og nitratholdigt.
  2. Meget tyk anoxisk zone på op til 30 m hvor nitraten er under omsætning og ilten er opbrugt. I denne zone foregår omsætningen af nitrat i matrix hvor nitratreduktionskapaciteten langsomt opbruges.
  3. Reduceret zone med nitratfrit grundvand.

Vurdering af nitratsårbarhed
En central del af grundvandskortlægningen er vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder samt indsatsområder med hensyn til nitrat.

Nitratsårbarheden af grundvandsmagasiner er en funktion af fire betydende faktorer som beskrevet i Geo-vejledning nr. 5 ”Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed” (Hansen m.fl., 2009a):

  • Nitratindholdet i grundvandet
  • Egenskaber ved dæklag
  • Egenskaber ved grundvandsmagasin
  • Grundvandets strømningsforhold

På grund af de særlige forhold der hersker i kalkmagasiner, omtales kortlægning af disse specifikt i zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen 2000), og der lægges blandt andet op til at indsatsområder med hensyn til nitrat kan udpeges alene på grundlag af eksisterende data, hvis følgende tre kriterier er opfyldt:

  • Grundvandsmagasinet findes i kalk
  • Det kan fastslås at der ikke er beskyttende dæklag med reduktionspotentiale
  • Grundvandsstrømmen er kendt

Er der forhøjet indhold af nitrat i grundvandet i sådan et område, kan et indsatsområde med hensyn til nitrat fastlægges som det grundvandsdannende opland til magasinet, uden supplerende kortlægning. I praksis må det dog forventes at andre overvejelser om kalkmagasinet og dets udnyttelse bør inddrages, før indsatsområderne med hensyn til nitrat udpeges.

Nitratsårbare kalkmagasiner er karakteriseret ved forekomsten af nitrat i grundvandet, tynde dæklag (< 15 m), lille nitratreduktionskapacitet af dæklag og grundvandsmagasin og en ofte relativ stor grundvandsdannelse.

Specielt på Sjælland (højre side af Figur 45) er en tykkelse af lerdæklagene på 5-15 m med god reduktionskapacitet tilstrækkelig til at sikre at de dybe kalkmagasiner ikke er nitratsårbare (Hansen m. fl., 2009a).

På Djursland, omkring Aalborg og i Nordjylland (venstre side af Figur 45) findes der opsprækkede kalkmagasiner med frit grundvandsspejl og meget tynde dæklag (type VI, VII og VIII af regionale grundvandsmagasiner fra Miljøstyrelsen, 2000). Dette medfører at f.eks. en nitratforurening hurtig kan brede sig, og at kalkmagasinerne her ofte er nitratsårbare (Århus Amt, 2004; Nordjyllands Amt, 2005; MC Aalborg, 2010).

figur_45

Figur 45. Principskitse af beskyttelsen af kalkmagasiner af lerdæklag som er en af de 4 faktorer der ligger til grund for vurderingen af nitratsårbarheden. Venstre side af figuren viser et ubeskyttet kalkmagasin, mens højre side viser et velbeskyttet kalkmagasin (grafik: Lærke Thorling).

Udvaskning af miljøfremmede stoffer
Kombinationen af ringe beskyttelse fra dæklag (ved f.eks. grove aflejringer eller opsprækket moræneler over kalken) og stor befolkningstæthed over kalkmagasinerne øger risikoen for udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. F.eks. viser resultater fra grundvandsovervågningen det største fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i områder med opsprækket ler over kalken og stor befolkningstæthed (Thorling, 2010).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *