5. Ideer til fremtidig forskning og udvikling

Herunder beskrives kort en række emner for fremtidig forskning og udvikling med tilknytning til kalkmagasiner. Ideerne er baseret på diskussioner ved møde med følgegruppen til denne Geo-vejledning, og kan have relevans både for grundvandskortlægningen og mere generelt i forbindelse med forskning inden for kalkmagasiner.

Kort over udbredelsen af kalktyper
Der findes ingen landsdækkende kort over udbredelsen af kalktyper, og i f.eks. DK-modellen skelnes der ikke mellem de forskellige typer kalk, selvom deres hydrauliske egenskaber er meget forskellige. Der er således et behov for udarbejdelse af kort over hele landet med udbredelse og tykkelser af kalktyper eller en 3D-model i f.eks. GeoScene3D over kalken i Danmark med opdeling i kalktyper.

Saltvandsgrænsen i kalkmagasiner
Der er mange steder i Danmark i forbindelse med grundvandskortlægningen udført omfattende kortlægning af saltvandsgrænsen og overgangszonen mellem fersk og salt grundvand. Resultaterne af undersøgelserne kunne med fordel sammenstilles på et landsdækkende kort og inkluderes i en eventuel 3D-model over kalktyper. En sådan sammenstilling vil give et overblik over områder med saltvandsproblemer, og vil kunne danne baggrund for en prioritering af nye undersøgelser af saltvandsgrænsens/overgangszonens beliggenhed og beskaffenhed i kalkmagasinerne.

Sprækkesystemer
Eksisterende viden om sprækker og sprækkesystemer er relativt begrænset og meget lokal. Der er behov for yderligere undersøgelser af sprækkesystemer relateret til kalktyper, tektonik og grundvandsstrømning, ligesom der er behov for mere viden om opskalering fra detail-undersøgelser til regional skala. Den eksisterende viden kunne med fordel sammenstilles på landsdækkende kort sammen med kendte forkastninger i kalken/ved kalkoverfladen.

Strømning og transport i opsprækket kalk
Strømningen i kalkbjergarter foregår primært i sprækkerne, og en eventuel forureningstransport i dette miljø vil primært foregå som advektiv strømning i sprækkerne og sekundært ved diffusion i matrix. På grund af høje transporthastigheder i sprækkerne kan der opnås fejlbehæftede resultater når transporten beskrives med anvendelse af en traditionel strømnings- og transportmodel, som f.eks. den ækvivalente porøse medium (EPM) model, som kendes fra bl.a. MODFLOW og MIKE SHE (se Appendix D). Der er derfor behov for at undersøge hvornår det er acceptabelt at anvende en EPM model, og under hvilke forhold denne metode resulterer i for store fejl og andre metoder bør tages i brug. Dette kan være vigtigt i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, herunder bestemmelse af indvindings- og grundvandsdannende oplande samt fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i grundvandskortlægningen.

Prøvepumpning i kalkmagasiner
Den eksisterende litteratur om prøvepumpninger i kalkmagasiner er teknisk kompliceret at forstå. Derfor kunne det i forbindelse med grundvandskortlægningen være relevant med afholdelse af et kursus i emnet eller udarbejdelse af materiale som er lettere tilgængeligt. Endvidere foreligger der et stort erfaringsgrundlag med prøvepumpning i kalken fra store anlægsprojekter med grundvandssænkninger som kunne nyttiggøres i forbindelse med grundvandskortlægningen.

Grundvandskemi i kalkmagasiner
Detaljerede undersøgelser af grundvandskemien (arsen, nikkel, strontium, saltvandsgrænsen etc.) i kalkmagasiner har hidtil primært omfattet kalkmagasinerne på Sjælland og danner, ud over resultater fra den nationale grundvandskortlægning, baggrund for beskrivelsen af grundvandskemien i kalkmagasiner i denne rapport. En fuldstændig beskrivelse af de grundvandskemiske forhold i alle typer kalkmagasiner i Danmark kræver udarbejdelse af nationale kort over grundvandskemien i disse baseret på eksisterende data i JUPITER evt. suppleret med detailundersøgelser i de egne af landet (Jylland og Fyn) hvor kemien i kalkmagasinerne er dårligere belyst. Ud over en beskrivelse af hovedkomponenterne (inkl. vandtypen) i grundvandet i kalkmagasinerne bør der specielt være fokus på klorid (inkl. saltvandsgrænsen), fluorid, strontium, arsen, nikkel og nitrat (inkl. nitratfronten). Et fyldestgørende nationalt overblik over grundvandskemien i kalkmagasiner vil f.eks. være et særdeles brugbart værktøj i forbindelse med vurdering af drikkevandsressourcens kvalitet i kalkmagasiner, og om der er antropogene eller naturlige stoffer som truer kvaliteten.

Beskyttelse af kalkmagasiner
Kalkmagasiner er særligt sårbare over for forurenende stoffer som nitrat i de tilfælde hvor der over kalkmagasinet kun er tynde eller slet ingen beskyttende dæklag og hurtig sprækketransport i kalkmagasinet. Generelt er der en opfattelse af at kalkmagasinerne på Sjælland og Fyn er velbeskyttede i forhold til kalkmagasiner på Djursland og i Nordjylland. Der er behov for mere viden om den generelle beskyttelse af kalkmagasinerne mod nitratforurening hvilket bl.a. inkluderer syntese af eksisterende viden og muligvis nye undersøgelser af 1) dæklagenes beskaffenhed, 2) de interne mergellag, 3) nitratreduktionskapaciteten, 4) nitratfronten, 5) nitratindhold og 6) sprækketransport og strømningsforhold på udvalgte lokaliteter. Viden om beskyttelsen af kalkmagasiner er yderst vigtig i forhold til den nationale grundvandskortlægning.

Kerteminde Mergel
Kerteminde Mergel kan enten være lavpermeabel og dermed udgøre et beskyttende dæklag eller være forkislet og opsprækket og dermed udgøre en vandførende enhed. Der er behov for en bedre afdækning af Kerteminde Mergels egenskaber og hvordan de eventuelt varierer geografisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *